Persondatapolitik
Hvilke data registrerer vi om dig?
Man deler persondata op i to kategorier: Almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger. Afhængigt af hvilken kategori, oplysningerne tilhører, er der særlige krav, vi (Kiropraktorhuset, Gl. Toldbod) skal leve op til, når vi håndterer dine data.
Som patient i klinikken vil vi registrere nogle forskellige data om dig:
Helbredsoplysninger i form af journaloptagelse, hvor det fremgår, hvilke klager du henvender dig med. Vi registrerer desuden oplysninger om dit generelle helbred, resultater af undersøgelser, aftale om behandlingsplan og løbende registrering af hvordan behandlingsforløbet udarter sig. Alt dette er vi forpligtigede til jf. Sundhedsloven. Disse data falder ind under kategorien af følsomme personoplysninger, der skal beskyttes særligt godt.
Identifikations- og kontaktoplysninger i form af navn, adresse, CPR-nummer, telefonnummer, mailadresse samt hvem din praktiserende læge er. Oplysningerne får vi delvist ved, din første kontakt pr. telefon i klinikken og oplysningerne om hvem din læge er, får vi fra dit sundhedskort, som vi er forpligtiget til, at du skal fremvise hver gang i klinikken.
Betalingshistorik i form af oversigt over dankort og kontantbetalinger, betaling via sundhedsordning eller forsikring samt evt. restance.
Medlemsskab af forsikringsordninger, sundhedsordninger og lignende. Disse oplysninger oplyser du typisk ved første fysiske fremmøde i klinikken og oplysningerne bruges i det tilfælde, at der er anden betaler eller delvis betaler (fx. medlemsskab af Danmark) af konsultationerne i dit behandlingsforløb.
Når du besøger vores hjemmeside benytter vi cookies (små tekstfiler) til at forbedre indholdet af hjemmesiden. Vores cookies bruges kun anonymiseret til statik. Vi benytter ikke cookies til markedsføring.
Hvordan håndterer vi dine data?
Der er særlige krav til behandlingen af personfølsomme data, og vi stiller meget høje krav til sikkerheden af dine oplysninger, herunder kryptering, firewalls, virusbeskyttelse og en god datasikkerhedspolitik, som alle vore medarbejdere skal leve op til.
Det kan i nogle tilfælde være relevant at udveksle dine journaldata med din læge eller anden behandler. Dette sker også via et sikret system og kræver dit mundtlige samtykke. Systemet drives af vores journalsystemudbyder Complimenta. Vi har en databehandleraftale med Complimenta, som sikrer at også Complimenta er forpligtet til at leve op til gældende regler om databeskyttelse.
Nogle patienter har en sundhedsordning eller en forsikring, som i nogle tilfælde kræver en status fra os for evt. at kunne bevilge flere behandlinger. Oplysningerne sendes via post eller i et elektronisk system, som forsikringsselskaberne stiller til rådighed. Førend vi må sende dine journaldata til andre end sundhedspersonale, vil det kræve dit skriftlige samtykke. Dit samtykke er kun gældende for det igangværende behandlingsforløb og gælder i 12 måneder. Da forsikringsselskaber, sundhedsordninger osv. arbejder selvstændigt på vegne af dig og din henvendelse til dem, er det selskabernes opgave at leve op til kravene om beskyttelse af persondata. Vi afleverer med dit samtykke informationer til dem, men det er selskaberne selv, der behandler dine data. Vi skal således ikke have en databehandleraftale med forsikringsselskaber og sundhedsordninger.
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage. Dette sker ved at kontakte klinikken på telefon eller mail. Det vil dog betyde, at samarbejdet med sundhedsordningen eller forsikringen afbrydes. Således vil du selv stå for betaling af fremtidig behandling, men også være ansvarlig for evt. restance til klinikken i form af manglende betaling fra forsikring eller sundhedsordning i dine tidligere forløb.
Dine personfølsomme data vil aldrig blive overført til et land uden for EU. På nuværende tidspunkt har vores databehandlere servere stående i Danmark.
Kan jeg få adgang til min journal?
Ja, det er din ret. Vi må dog ikke sende den via mail, da den jo indeholder personfølsomme oplysninger. Vi kan printe den, og du kan afhente den på klinikken. Sørg for at kontakte klinikken i god tid, så vi kan nå at få den klar til dig. Hvis du søger behandling på en anden kiropraktorklinik, kan vi sende din journal gennem et sikret system.
Kan jeg få ændret eller slettet noget i min journal?
I følge sundhedsloven, må vi ikke slette oplysninger i din journal. Er du uenig med noget af det, der står i journalen, eller vil du have noget præciseret, kan det blive skrevet ind i journalen som en tilføjelse. Kontakt klinikken i sådan et tilfælde, men husk igen at undgå at skrive personfølsomme oplysninger i en mail. Det bedste vil være, at du kontakter os personligt.
Hvornår sletter I min journal?
I følge Sundhedsloven skal vi gemme din journal i mindst 10 år. Herefter må vi slette den. Det er dog vores erfaring, at vi ofte har patienter der kommer på klinikken gennem en lang årrække, men med års mellemrum. Her kan det være til stor gavn, at kunne slå op i journalen, og se hvordan tidligere forløb, undersøgelser osv. har været. Vi gemmer derfor som udgangspunkt alle journaler. Ønsker du, at vi sletter din journal, kan dette ske tidligst ske 10 år efter seneste journalnotat.
Hvad nu hvis jeg vil klage over jeres behandling af mine personoplysninger?
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Nyhedsbrev
Når du har haft tilmeldt dig vores nyhedsbreve, giver du os udelukkende dit navn og e-mail adresse. Disse er nødvendige for at sende nyhedsbrevet til dig. Der vil i alle nyhedsbreve være mulighed for at afmelde dig nyhedsbrevet. Informationerne om dig i forbindelse med nyhedsbrevet bruges kun af kiropraktorhuset, og videregives ikke til andre for kommercielt brug.