
pilates holdplan Forår 2025
PILATES TILBYDES PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER
Pilates kan trænes både blidt eller hårdt alt efter dit niveau og kropslige udfordringer. Vi tilbyder træning til dit individuelle behov.
TOWER : På dette hold lærer du de grundlæggende pilatesprincipper og opnår en god bevidsthed om din krops styrker og hvor du skal sætte ekstra ind. Du lærer at bruge din krop mest hensigtsmæssigt, så du med tiden kan komme på vores mere udfordrende hold POWER, hvis du ønsker dette.
SKÅNE: Et mindre hold med max 8 deltagere, så der er ekstra tid til den enkelte deltager, mulighed for korrektion og støtte undervejs.
POWER: Dette hold er vores mindst hensynstagende hold, tempoet er hurtigere, der er færre pauser og mere udfordrende øvelser, som kræver at du ikke har nogen større begrænsninger.
HERRE STYRKE: Et pilates hold kun til herrer som udover de gængse Pilates principper har fokus på råstyrke og sammenhold. Træningen er særligt målrettet de mest almindelige årsager til at mange mænd får problemer med kroppen, blandt andet stivhed i kroppen og udfordret bevægelighed.
Hvis du har skader eller kropslige udfordringer, der skal tages særlige hensyn til, vil vi altid anbefale dig at konsultere en af vores instruktører til en individuel introduktion eller et tjek af vores fysioterapeuter eller kiropraktorer.
Start uge 2 - Slut uge 19
(Ferie uge 7, 11, 16 & d. 21/4)
OBS DISSE HOLD ER FYLDTE:
Tower mandag kl. 09.00
Herre styrke onsdag kl. 17.00
info
Medlemsbetingelser
Afmelding og holdombytning kan kun foretages via. sms på tlf: +45 2611 7515, hvor du vil modtage en bekræftelse (tommel op).
Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen danmark såfremt du er kiropraktisk patient i klinikken og hvis holdtræning er en del af dit genoptræningsforløb (max 630kr pr. halvår pr. hold).
Vær opmærksom på at bruge dine klip inden sæsonen er slut, da de ikke kan overføres til næste sæson.
Hold oprettes ved minimum 6 deltagere.
Vi forbeholder os retten til at aflyse Pilates-undervisningen 2 gange såfremt instruktøren bliver syg. Ved sygdom og pga. påsken vil der blive kompenseret i uge 20.
Regler og vilkår
Såfremt du ønsker tilskud til din træning fra den offentlige Sygeforsikring påkræves det at du har været Kiropraktisk patient i klinikken indenfor det seneste år. Kiropraktorhusets filosofi er at du træner på en krop i balance. Når leddene bevæger sig frit er kroppen i symmetri og derfor mere modstandsdygtig over for belastning.
Vælger du ikke at konsultere en af vores kiropraktorer i klinikken, er prisen uden tilskud fra det offentlige.
Pris for sæsonen (pr. hold)
Wall Tower: 1990,- kr. (patient i klinikken)
Ekstra hold: 1590,- kr.
Tilmelding
Ved tilmelding betales depositum 250,- kr. eller det fulde beløb og først derefter er din plads på holdet sikret. Betaling foretages via. mobilepay: 54088 med din fødselsdato og reference til hvilket hold som du ønsker at gå på. Tilmelding til ekstra hold foregår på samme måde.