mette abildtrup lambæk
Uddannet kiropraktor i januar 2023 fra Syddansk Universitet i Odense.
Jeg har siden 2020 arbejdet som massør i både Odense og her på klinikken, hvor jeg virkelig er blevet bekendt med den glæde og energi det giver, når man kan hjælpe andre til at have det bedre i hverdagen. Jeg kan kombinere min erfaring som massør med min kiropraktiske viden. Det driver mig, at ingen patienter er ens og at der skal skræddersyes individuelle forløb alt efter individ og problematik.
Jeg er nysgerrig af sind og elsker at lære nyt. Det afspejles også i mine mange udlandsrejser, hvor jeg blandt andet har været frivillig i Afrika, besteget Kilimanjaro og oplevet mange forskellige kulturer. Jeg har altid holdt mig fysisk aktiv med sport, løb og spinning.
Jeg har særlig interesse inden for problematikker med bl.a. hovedpine, som jeg også ønsker at blive specialiseret indenfor, da jeg selv har været plaget af hovedpine gennem mange år, og hvor kiropraktikken i særdeleshed var medvirkende til at give lindring. Jeg har også kursus af den anerkendte ekstremitetsbehandler Dr. Mitch Mally i behandling af skulder og fødder.
Jeg er gift og har en lille søn, som har givet mig en øget interesse inden for børnekiropraktik. Jeg har desuden skrevet mit speciale omkring spædbørn.