karina gyrst

Uddannet kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic, Iowa i 1990. Siden 1991 har jeg praktiseret som kiropraktor i Nyborg, først i Korsgade 4 og fra 2004 i Gl. Toldbod, efter at vi fik restaureret og sat bygningen i stand. Jeg har taget kurser i Røntgen Diagnostik, Ekstremitetsbehandling, Nimmo bløddelsbehandling, kraniekiropraktik, børnebehandling og ældre kiropraktik.

Jeg har opbygget en stor erfaring indenfor babykiropraktik, som fra starten har haft min helt store interesse. Jeg har deltaget i mange kurser og konferencer gennem årene og har undervist studerende og kolleger så lang væk som i Japan. Arbejdet med spædbørn og fødselsrelaterede lidelser (kolik og skævheder i ryg/kranium) var årsagen til at jeg udviklede den specielle Baby Madras “Fossflakes Babyskies topmadras” som bl.a. understøtter den kiropraktiske behandling og hindrer at baby ligger for hårdt med baghoved, nakke og ryg.

Som klinikejer har jeg altid prioriteret at mine medarbejdere er helt opdateret i de nyeste og moderne behandlingsteknikker. Dette indebærer en høj kursusaktivitet, for her at sikre at vores patienter får den optimale og mest effektive behandling. 

I fritiden løbetræner jeg, dyrker Pilates og spiller tennis for at holde kroppen i form. Jeg tror på at bevægelse og træning af kroppens led og muskler, er vigtige elementer sammen med sund mad for, at man kan undgå en masse skavanker, som senere udvikler sig til egentlige fysiske lidelser.

Jeg er mor til to aktive drenge og er gift med Peter Gyrst.